Kæmper for at kvitte kørestolen

    28. juni 2017 Vollsmose Avisen

    Fire år efter Ib Johannes Hansen blev brutalt overfaldet, mens han luftede hund i Vollsmose, er han godt i gang med at træne op til en sommerferie på Færøerne. – Der er ingen grund til at læne sig tilbage og give op, siger han.

    Tekst og foto: Signe Lene Christiansen og Erling Bendtsen, borgerjournalist

    - Helbredet ku’ godt være en tand bedre, og hukommelsen er røget fløjten. Det er den korte status på Ib Johannes Hansens helbred med hans egne ord. For fire år siden blev han omtalt i alle landets medier som ’hundelufteren’, der blev overfaldet, mens han gik tur med sin genbos hund i området omkring B1909. Selv husker han intet. Hverken fra overfaldet eller tiden efter, hvor han lå i koma og svævede mellem liv og død.

    I dag bor Ib i lejlighed i et botilbud for hjerneskadede. Her minder en tavle med skemalagte aktiviteter ham om, hvornår han skal til handicapridning, hvornår der er fællesspisning med de andre beboere, og hvornår han skal træne med fysioterapeuten. En lille gaffeltruck af plastic minder ham om tiden som lagerarbejder, og flere flag fra hjemlandet Færøerne pynter i stue og entré.

    - Jeg øver mig på at gå hver dag med et gangstativ, men om torsdagen driver jeg den af, alt hvad jeg kan, fortæller Ib med et glimt i øjet. Selvom både benmuskler og balance skal styrkes, og ordene ikke helt glider af sig selv, så fejler humoren og humøret ikke noget hos den 63-årige.

    Bærer ikke nag
    Siden overfaldet skete i 2013 har Ib Hansen ikke været i Vollsmose. For når han når broen ved Ejbygade, er der noget i ham, der siger ’stop’.

    - Selvom jeg ikke kan huske noget, så sidder forskrækkelsen i kroppen, fortæller han. To af de tre unge mænd, der blev anholdt og sigtet for overfaldet, blev i 2013 dømt og fik en fængselsstraf. Ib Hansen håber, at de har fået en lærestreg.

    - Jeg håber, at de drenge opfører sig ordentligt i dag. Vi kan alle begå fejl, og som gammel domsmand tror jeg på, at når man har afsonet sin straf, så bliver tavlen visket ren. Jeg er stille og roligt nået til et sted, hvor jeg ikke bærer nag, lyder det fra Ib, der håber på, at han med tiden kan begynde at gå ture med sin gamle genbos lille hund ’Tusse’ igen.

    Født optimist
    Benene træner Ib ikke kun ihærdigt for at kunne lufte ’sin lille øjesten Tusse’. Sammen med sin svigerinde har han nemlig planer om at besøge Færøerne denne sommer, så familien med egne øjne kan se, at han har det godt. Og til sådan en tur vil han gerne være fri for kørestolen.

    - Det sværeste ved, at jeg er blevet handicappet, er at sidde i den her stol og ikke kunne gå rundt, som jeg plejede.  Jeg har besluttet, at jeg ikke vil sidde i kørestol resten af mit liv. I det hele taget prøver jeg hele tiden at sætte nogle små mål for mig selv, siger han og fortæller, at hvis turen til Færøerne lykkes, så skal han til Schweitz næste sommer.

    - Flere undrer sig over, at jeg ikke har flere dårlige følelser over, hvad der er sket mig, og jeg har også selv spekuleret over, hvor min optimisme kommer fra, siger Ib, der dog tror, at optimismen er medfødt.

    - Budskabet må være, at hvis man bliver handicappet som jeg, så nytter det ikke at læne sig tilbage og give op, slutter han.

    Indsend gerne artikler eller forslag til artikler på avis@vollsmose.dk senest kl. 12.00 på dagen, hvor der er deadline, som generelt altid er torsdagen før udgivelse. 

    Se i vores nyhedsarkiv