NBA-stjerne delte kærlighed til basket med Vollsmose

    14. juni 2017 Vollsmose Avisen

    21-årige Karl Anthony Towns besøgte Vollsmose i forbindelse med NBA 3X Odense. Vollsmose Avisen fik en lille snak med det 213 centimeter høje basketball-talent.

    Tekst: Liban Ali, Sakaria Omar Ahmed og  Jerdi Shakur, borgerjournalister
    Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf


    Hvordan kan basketball påvirke et sted som Vollsmose?

    - Basketball kan have stor indflydelse. Børn har mulighed for at lære en masse ’life skills’ gennem basketball. Tålmodighed, konkurrence, hårdt arbejde, hvordan man opnår succes, og hvordan man accepterer nederlag. Der kommer til at ske mange ting i livet, som måske-måske ikke går din vej. Basketball lærer dig at håndtere det. En anden god ting ved at spille basketball er, at du udvikler evnen til at arbejde sammen med andre mennesker. Du skal kunne samarbejde for at få succes i livet.

     

    Hvordan har basketball påvirket dit liv?

    - Basketball lod mig komme ud af mit kvarter og spille det spil, jeg elsker. Basketball har hjulpet mig med at hjælpe familier og børn, som dem her i Vollsmose.

     

    Hvorfor deltager du i en event som Street GAME Vollsmose?

    - Det handler om at give noget tilbage. Og så har jeg har aldrig været i Danmark eller Europa før, så det er fedt at få chancen for at komme hertil. De her børn er NBA’s nye ansigter. Jeg vil gerne dele min viden om og kærlighed til basketball med den nye generation, så de kan tage det med videre.

    Indsend gerne artikler eller forslag til artikler på avis@vollsmose.dk senest kl. 12.00 på dagen, hvor der er deadline, som generelt altid er torsdagen før udgivelse. 

    Se i vores nyhedsarkiv