I en rød minibus fra Vesterbro til Vollsmose med HIP HOP FEMALE POWER

10.09.2011: Jeg står og tripper foran Vesterbrogade 30, hvor de to rappere Chantal fra Libanon og Safaa fra Palæstina er indlogeret. De har i den forløbne uge givet workshops og optrådt i forskellige danske provinser sammen med Katrine KCL og Tina Mweni fra Rapolitics som del af Center for Kultur og Udviklings nye undervisningsprogram ”Verdensbilleder i Bevægelse”.

Undervisningsprogrammet ”Verden i Bevægelse” har til formål at introducere danske skoleelever og unge til udviklingslande og deres kulturer gennem personlige møder med kunstnere for at åbne deres øjne for de mange underbelyste ressourcer, som udviklingslandene gemmer på.

I dag går turen til Vollsmose i Odense, hvor der skal workshoppes og rappes.

Tina med fjer i øret og tørklæde om håret venter på hjørnet af Vesterbrogade og Stenosgade, og jeg slutter mig til hende. De mellemøstlige rapdivaer dukker efterhånden op ved minibussen, hvor KCL og vores chauffør Christian er klar til at rykke.

Kl. 11:45 sidder vi komfortabelt i bussen fra Lej-et-lig med GPS’en indstillet på Vollsmose. Christian kan endelig fragte sin sjældne og dyrebare last med to kvindelige rappere fra Mellemøsten, en dansk-kenyansk rapper med en talentfinale i bagagen og sidst men ikke mindst KCL, grand old lady i dansk hip hop, til destinationen i Odense.

Safaa – kendt i Palæstina under navnet Safaa3arapeye - tænder sin bærbare, sætter hovedtelefoner på og sover allerede tungt, endnu inden bussen er ude af København. Jeg sætter mig ved siden af Chantal, der fortæller om sin rap, mens vi lytter til hendes tracks på nettet. Hendes stemme er dyb og mørk med masser af power.

Malikah

”Det er en mandeverden, men jeg kan slå enhver af jer ihjel,” lyder oversættelsen på et af Chantals vers, der er kendt under det feminine kunstnernavn Venus. Hun er en af få kvindelige rappere i Libanon, der har fået sit navn slået fast på den lokale hip hop-scene. Chantal er en dronning – en malikah, som det hedder på arabisk - og en pioner på sit felt.

- Jeg kan lide at fortælle historier og rappe om samfundspolitiske emner, siger Chantal og fortæller, at det er umuligt for hende at besøge Safaa, der bor i Palæstina, eller overhovedet tale i telefon med hende på grund af den anspændte politiske situation i regionen. Det er de ved at lave et nummer om.

Inden længe læner også Chantal sig tilbage i sædet, sukker og falder i søvn til motorstøjen fra minibussen.

Når Chantal og Safaa kører rundt på de danske motorveje som kunstneriske frontfigurer i et dansk undervisningsprogram, er det, fordi de har haft mod til at kaste sig ud i rappen – og således gjort op med stereotype forestillinger om køn og hip hop.

- Vores optrædener har givet andre piger power til at udtrykke sig og til ikke at være bange for folk i vores samfund, svarer Safaa på spørgsmålet, om rap kan skabe forandring.

Safaa startede med at rappe som 15-årig. Hun kunne ikke få sine forældres tilladelse til at hænge ud med drengene i miljøet, så til alt held fandt hun en anden pige at rappe sammen med.

Siden har hun nydt fuld opbakning fra sine forældre, der ligesom mange i Palæstina har opdaget Safaas store talent. Et talent der bl.a. har ført til optrædener i Mellemøsten, Europa og medvirken i dokumentarfilmene ”Checkpoint Rock: Songs from Palestine” (2009), der handler om musikkens vilkår i Palæstina, og ”Slingshot Hip Hop” (2008) om palæstinensisk hip hop og dens potentiale til at samle de unge og formulere en fælles modstand mod Israel-Palæstina-konflikten.

Safaas stolte far følger med rundt på turnéen i Danmark - men uden at indskrænke datterens åbenhed og frihed. For hverken Chantal eller Safaa passer ind i fortællingen om passive og kuede kvinder i Mellemøsten – tværtimod er de aktive, progressive og selvstændige kvinder, der med deres arabiske rap er lykkedes med at nedbryde mandsdominerede barrierer i mellemøstlig hip hop.

Keep it real

KCL fører en intens samtale med Tina og Christian på forsædet om det danske hip hop miljø anno 2011 – en samtale, der først slutter, da bussen bliver parkeret i København meget sent samme aften.

- Mange af de piger, der har været i hip hop, har givet op, fordi det er så macho, siger KCL. Det er slet ikke let at slå igennem som pigerapper i Danmark, og der er en tendens til, at pigerne af pladeselskaber og mandlige rappere betragtes som enten sexobjekter eller syndebukke.

- Det kræver virkelig nosser at skære igennem, fastslår KCL, der i 22 år har været aktiv i dansk hip hop og selv kæmpet for at komme til tops – ligesom sine kvindelige kollegaer Safaa, Chantal og Tina.

Der er dog forskel på rap i Danmark og Mellemøsten, for hip hop i Libanon og Palæstina er generelt mere politisk og samfundsvendt. Der er ikke meget bling-bling, ’dissing’ eller afklædte kvinder i den mellemøstlige rap. Musikken bruges til at udtrykke vrede og frustrationer – ofte relateret til den politiske virkelighed med checkpoints, chikane og daglige konfrontationer.

Hip hop kræver ærlighed og integritet. ”Det er vigtigt, at rappen handler om noget, du selv forstår, noget du har levet, og ikke bare noget, der får dig til at lyde cool,” understreger Chantal.

Safaa og Chantal er i deres stil og rap 100 procent tro mod sig selv og deres ambition om at opmuntre flere kvinder til at rappe.

Her på broen flere kilometer fra det danske fastland slår det mig, hvordan nationalitet og køn ophæves i denne røde minibus, hvor vi alle blot er passagerer på vej over bæltet med en fælles mission: At sætte verden i bevægelse.

Forude venter ghettoen med åbne arme. Kim Larsen Jam og Julie Bertelsen optræder på Vollsmose Torv samme dag, som Hip Hop Female Power skal undervise i rap og sætte røre i Vollsmoses andedam.

Rock my world

Pigerne tjekker efter en runde på parkeringspladsen ind på Vollsmose Kulturcenter. Chantal og Tina spiller kryds og bolle. Safaa griner. KCL rækker tunge. De gør klar til at tage imod de børn og unge, der snart skal helt op på beatet med rapdivaerne og den garvede DJ.

”Hvis I gir mig respekt, så la’ mig hør’ jer sige yeahr!” ”YEARH!”

Katrine KCL afslutter præsentationsrunden med en rap og får de 25 unger manet til midlertidig ro.

Tina underviser i opbygningen af en rap og deler workshopdeltagerne op i skrivegrupper.

Chantal og Safaa er sprogligt på hjemmebane, hvor der er få, der taler engelsk, mens hovedparten taler arabisk. Det vækker tillid og åbner døre – og sætter rammerne for et anderledes møde mellem vores kvindelige MCs og drengene fra Vollsmose.

Palæstina, Libanon, girls-boys, love, Vollsmose, familie og venner er dagens emner, og beatet sættes i gang. Bom tikka tikka bom bom – non stop den næste time.

Det er ikke helt enkelt at fastholde de unges opmærksomhed: Tina nikker standhaftigt i takt til beatet, Safaa opmuntrer de stille piger, mens Chantal har grebet om fire drenge med meget på hjerte.

De færdige rapnumre handler i dag meget om de unges forhold til Palæstina:

”I love my Palestine, but the land is not mine,” rapper en dreng og høster stort bifald. Chantal og Safaa, der filmer alle gruppers optrin, hylder og opmuntrer de deltagende børn og unge.

Workshoppen er slut.

Med spisebilletter i hånden går de fire rappere og deres crew målrettet mod den udvalgte restaurant på Vollsmose Torv. Sulten bliver stillet, og holdet kan slappe af, inden de skal optræde kl. 19:00? 18:00? 18:15? Eller 17:30? Der er forvirring om tiderne, men snart trækker Tina de andre med ind i salen, hvor de skal på.

Gi’ den gas

”VOLLSMOOOOOOSEEEEEEEE?!” råber Tina ud over salen. KCL sætter beatet på, og så er de i gang. Safaa og Chantal med armene i vejret og mikrofonerne for munden. Tina synger nummeret ”Rize” – som hun i øvrigt sang i finalen i DK Talent 2010. Salen gynger med.

Safaa overtager og bevæger sig hjemmevant rundt på den lille scene. Hun er en stjerne – ingen tvivl om det. Med sit store smil og maksimale nærvær rækker hun på alle måder ud over scenekanten.

Tørklædebærende mødre med spædbørn på armen strækker, ligesom teenagedrengene i front, hals for at følge med rapperne. De er begejstrede i Vollsmose.

Chantal rapper og inviterer et par drenge op på scenen. ”But suddenly the stage was filled with kids.” De unge kommer ned og giver plads til, at DJ KCL kan freestyle.

”Gi’ den gas, gi’ den gas, gi’ den gas, gi’ den gas, gi’ den gas, gi’ den gas,” looper hun og sætter prikken over i’et i et intenst show med masser af nærvær, nerve og varme.

On the road again

- Det giver mig så meget energi, jubler Tina efter showet i Vollsmose. Uden for kulturhuset er Chantal og Safaa flankeret af en stor gruppe unge drenge. De tager billeder, udveksler mailadresser og kan slet ikke få nok af damerne.

Men motorvejen venter, og det er tid til at vinke farvel til Vollsmose.

Det er mange timer, holdet har brugt på de danske motorveje den sidste uge, hvor de bl.a. har gæstet Vejle og Fredericia. I dag er ingen undtagelse.

Den røde minibus fyldes, og til lyden af Eminem – Chantals første inspirationskilde – krydser vi igen Storebælt efter en dag, hvor verden synes lidt mere forbundet.