Mand tiltalt for handel med kokain og amfetamin

En 36-årig mand fra Vollsmose er tiltalt for at have købt kokain og amfetamin med henblik på at sælge narkotikaene videre. Det skriver Fyens.dk.

En 36-årig mand fra Vollsmose er tiltalt for at have købt både kokain og amfetamin med henblik på at sælge narkotikaene videre. På tirsdag klokken ni skal han i Retten i Odense, hvor han risikerer udvisning fra Danmark og indrejseforbud.

Manden havde købt i alt 330 gram kokain og 109 gram amfetamin med henblik på at sælge stofferne videre. Narkotikaene blev ifølge politiet købt ad flere omgange i Odense i perioden 4. april til 24. maj sidste år. Manden forsøgte angiveligt at købe yderligere 20 gram kokain, hvilket dog mislykkedes.

Af anklageskriftet fremgår det også, at anklageren ønsker at få rettens ja til, at politiet kan konfiskere 10 gram kokain og 19 gram amfetamin, som den tiltalte sandsynligvis er fundet i besiddelse af.

Seneste Artikler
Bande-betegnelse giver politiet flere redskaber
Guide: Sådan gør du, når dit barn skal ansøge om ungdomsuddannelse
En familie skal ud, to kan blive
Viser Mosens arkitektur og natur
Langtidsbagte rodfrugter