Flere er anholdt efter skyderi i Fyrreparken

Onsdag aften blev der affyret skud i Vollsmose og flere personer er nu anholdt, oplyser Fyns Politi, der efterlyser vidner i sagen.

Ingen kom til skade, da der sent i går aftes blev affyret skud i Vollsmose. Det oplyser Fyns Politi. Ifølge en beboer, som Vollsmose Avisen har talt med, fandt skyderiet sted i Fyrreparken.

På Twitter skriver Fyns Politi, at flere personer er anholdt, og at de vil være til stede i området for at sikre tryghed og sikkerhed. Politiet efterlyser vidner, som måtte have oplysninger, der kan hjælpe politiet med opklaringen. Oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Seneste Artikler
Politi deler foto af formodet drabsmand fra Egeparken
Skole tages med på råd i kæmpe renovering
Vollsmose Apotek tilbyder gratis vaccination mod influenza
Iværksættere forfølger store drømme
Små skridt mod ny skole er taget