Portrætter pryder vægge hos V20

Et kunstværk med portrætter af beboere er blevet hængt op på V20 - den tidligere Humlehaveskole.

Bladmønstre, frøkapsler og portrætter af beboere er blevet til et stort kunstværk, der nu pryder væggen i det nye V20, som både fungerer som ungdomscenter, sundhedscenter og arbejdsplads for blandt andet hjemmeplejen.

Det er kunstnerne og undervisere på ungdomsskolen, Heidi Vandal og Gitte Skovmand, der står bag værket. Det er baseret på portrætfotos af beboere og forestiller bladmønstre og frøkapsler inspireret af Vollsmoses forskellige parker.

- Projektet skal afspejle området. Alle skal føle sig velkomne og synes, det er rart at komme der. Det er vigtigt, at folk kan identificere sig med det, de kigger på. Alle er velkomne til at komme og kigge, stille spørgsmål og give feedback, fortalte Gitte Skovmand tidligere på året til Vollsmose Avisen.

Kunstnerne fortsætter arbejdet på V20 og laver nogle mindre kunstværker i samme stil og senere et vægmaleri.

Seneste Artikler
Politi deler foto af formodet drabsmand fra Egeparken
Skole tages med på råd i kæmpe renovering
Vollsmose Apotek tilbyder gratis vaccination mod influenza
Iværksættere forfølger store drømme
Små skridt mod ny skole er taget