Mand sigtet for at bære skudsikker vest

Fyns Politi har sigtet en person i Vollsmose for at bære skudsikker vest og dermed overtrædelse af våbenloven i Vollsmose. Det skriver TV 2 Fyn.

Mandag aften var Fyns Politi i Vollsmose, fordi cirka 20 mennesker var forsamlet på Bøgetorvet. Det er mere end det nuværende forsamlingsforbud tillader.

- Vi visiterer en enkelt person i den forbindelse, og der finder vi en skudsikker vest, som vi konfiskerer, fortæller vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

Han fortæller, at manden med den skudsikre vest ikke har et anerkendelsesværdig formål med at bære skudsikker vest, og derfor bliver den konfiskeret, og manden bliver sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Lørdag den 14. november blev der indført skærpet strafzone og visitationszone i Vollsmose og dele af Korsløkkeparken, efter der var blevet skudt flere gange ved Egeparken lørdag eftermiddag. Ingen kom noget til i forbindelse med skyderiet.

Seneste Artikler
Omsæt din gode idé og få en bid af lokal pengepulje
’Jeg holder meget af sammenholdet i Vollsmose’
Dansk mester i en coronatid
Særligt fokus på at stoppe smitte i Vollsmose
Fyns Politi: Vi vender hver en sten i sagen