Tak for at støtte kampen mod kræft

et er mærkeligt, hvor meget du som enkeltperson kan få ud af at hjælpe andre.

Borgerjournalist Elena Stefan overvandt egne barrierer for at støtte kampen mod kræft.

Søndag den 16. august var en stor dag. Den dag var der indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Det er første gang i Danmark, jeg melder mig til den slags aktiviteter, fordi jeg har tænkt, det er for svært at gøre det med små børn, eller min sprogbarriere er for stor, så beboere ikke vil forstå mig.

Men i år var der ingen undskyldninger, så jeg og børnene tog afsted klokken 10. Det var meget varmt, og ingen af os gad egentlig at lave noget, men der var et mål, som vi skulle opfylde. Kræft er en alvorlig sygdom, og derfor ville jeg være med til at samle penge til forskning og dem, der er syge.

Jeg har været frivillig som teenager, hvor jeg samlede penge til Røde Kors i Rumænien. Men jeg er stoppet, efter jeg har fået et arbejde og mine børn. Men det er mærkeligt, hvor meget du som enkeltperson kan få ud af at hjælpe andre. For det første har jeg fået en masse tillid til nye mennesker, og jeg har fået mere selvtillid ved at se, at jeg stadig godt kan gå fra dør til dør. Den ressource er stadig i mig - jeg havde bare glemt, at jeg kan. Også børnene fik lyst til at gøre det igen, og de var en større hjælp, end jeg havde forventet.

Mine naboer fra Fyrreparken var meget venlige og ville gerne hjælpe med donationer. Tak Vollsmose.  

I alt blev der indsamlet 4.425 kroner i Vollsmose.

Seneste Artikler
Politi deler foto af formodet drabsmand fra Egeparken
Skole tages med på råd i kæmpe renovering
Vollsmose Apotek tilbyder gratis vaccination mod influenza
Iværksættere forfølger store drømme
Små skridt mod ny skole er taget