FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

Med næsten dobbelt så mange børn og unge i Vollsmose som i Odense Kommune som helhed, rummer bydelen en stor uddannelses- og arbejdskraftreserve. Men mange børn og unge i Vollsmose har et liv, der på den ene eller anden måde er præget af, at en del af bydelens voksne har lav indkomst, er dårligt uddannede og er arbejdsløse. Tidlig forebyggelse handler derfor i høj grad om at forsøge at bryde den negative sociale arv på forskellige centrale tidspunkter i barnets liv, hvor forældrene har et særligt ansvar og en særligt støttende opgave.

Formålene med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet ‘Forebyggelse og forældreansvar’ er primært at opnå et højere uddannelsesniveau, et højere beskæftigelsesniveau samt et styrket civilsamfund.

Et supplement
Aktiviteterne under ‘Forebyggelse og forældreansvar’ er et supplement til skolernes, daginstitutionernes, dagplejernes og sundhedsplejens forældre- og familiekontakt. Aktiviteterne har en brobyggende funktion, og den boligsociale medarbejder i de enkelte aktiviteter fungerer som en rådgiver, der kan understøtte familien i samarbejdet med de institutioner, som deres børn er i, samt give forældrene en forståelse for hvilke rettigheder og pligter, der følger med forældreskabet.

Vollsmose Sekretariatet arbejder med forebyggelse og forældreansvar gennem følgende aktiviteter: