TIDLIG OPSPORING

Vollsmose har, som andre tilsvarende udsatte boligområder i Danmark, problemer med kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd. Det skaber usikkerhed og utryghed for beboerne, og det giver også bydelen et dårligt omdømme udadtil.

Alle aktiviteter i Vollsmose Sekretariatets boligsociale arbejde har derfor et mål om forebygge kriminalitet og øge trygheden i bydelen.

Vollsmose Sekretariatets indsatser har stærkt fokus på de børn og unge i Vollsmose, der udviser en bekymrende adfærd. Gennem et kontinuerligt samarbejde med SSP, andre kommunale parter, boligorganisationer, beboere og foreningsliv i Vollsmose bidrager Vollsmose Sekretariatet til tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer.

Undersøgelser viser, at socialt arbejde i særligt udsatte boligområder er et effektivt middel til at skabe robuste børne- og ungemiljøer og til at opspore tidlig risikoadfærd blandt børn og unge.