TRYGHEDSVANDRINGER

Vollsmose Sekretariatet understøtter tryghedsvandringer, der er en fælles gåtur med lokale beboere og relevante aktører, som har myndighed over eller deler interesser i det område, hvor beboerne bor.

På tryghedsvandringerne vil der typisk være fokus på:

  • Utrygge steder, der kan forbedres og særlige forhold, der skaber utryghed. Det kan fx være steder med dårlig belysning, meget skrald, graffiti eller hærværk, eller steder hvor der foregår uacceptabel adfærd.
  • Trygge steder, der er behagelige at færdes i, og hvor folk føler sig trygge. Steder, der kan inspirere til forbedringer andre steder.

Tryghedsvandringerne er beboernes, og det er dem, der inviterer. SSP Sekretariatet står for at organisere politiets og kommunens deltagelse. Vollsmose Sekretariatet understøtter beboerne og det lokale foreningsliv i at gøre brug af og deltage i tryghedsvandringer. Vollsmose Sekretariatet sørger også for, at relevant viden fra tryghedsvandringerne koordineres med boligorganisationerne i Vollsmose samt den fysiske udvikling, der finder sted – både i form af fysiske helhedsplaner og byuddviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose.