JOBCENTRET I VOLLSMOSE

Vollsmose Sekretariatet og Odense Kommunes Jobcenter samarbejder om at tilbyde ledige i Vollsmose den bedste rådgivning, sparring og hjælp til at nå de mål, som den enkelte ønsker i forhold til arbejde eller uddannelse.

Derfor sidder der medarbejdere fra Odense Kommunes Jobcenter i Vollsmose Sekretariatet sammen med sekretariatets boligsociale medarbejdere.

Samarbejdet skal give de ledige i Vollsmose den bedst mulige service, ved at kommunens medarbejdere kommer til Vollsmose og møder beboerne i deres nærmiljø og i de omgivelser, som de er vant til.

Et tæt samarbejde mellem Jobcentret og Vollsmose Sekretariatet giver de ledige i Vollsmose en rådgivning, der bedre tager højde for de forskellige aspekter i livet , der kan skygge for overblikket og overskuddet til at fokusere på arbejde eller uddannelse.

René Junker
direktør i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune