VOLLSMOSE – EN BYDEL I ODENSE

Vision
Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Det er den vision, partnerskabet bag Vollsmose Sekretariatet arbejder for.

Mission
Vollsmose skal forandres fra at være landets største særligt udsatte boligområde til at være en almindelig bidragende bydel i Odense. Det er den mission, der siden 2012 har guidet Vollsmose Sekretariatets arbejde. Det er den ambition, som holder et stærkt og gensidigt partnerskab mellem Odense Kommune, boligorganisationerne Civica og FAB samt beboerdemokratiet til ilden.

Boligsocial helhedsplan 2016-20
Med den boligsociale helhedsplan 2016-20, har Vollsmose Sekretariatets bestyrelse skærpet fokus på, hvad der kan løfte og forandre i retning af visionen og missionen for Vollsmose.

Uanset om det gælder fysisk byudvikling, erhvervsudvikling eller boligsocial udvikling, så står flere i uddannelse og beskæftigelse som det helt centrale i Vollsmose Sekretariatets arbejde.